I Costa del Sol er det muligt at flygte fra vinteren

Hvis du drømmer dig væk fra kulden og mørket om vinteren, er det en god ide at booke en rejse til Costa del Sol. På den spanske Solkyst kan du sagtens få både mere varme og mere lys, end vi har herhjemme i Danmark – selvom det selvfølgelig også bliver vinter i Spanien. Der er det dog stadig nogle og tyve grader på Costa del Sol. Det er noget, som de fleste danskere sagtens kan holde ud.

Vil du til Costa del Sol om vinteren, er det en god ide at booke en rejse på mellem en og tre uger. Det er rigeligt med tid til at få noget sol og ekstra D-vitamin, der gør, at du kan klare resten af vinteren herhjemme. Når du er i Costa del Sol, kan du selvfølgelig bade og sole, men du har også mulighed for at gøre mange andre ting. Det kan for eksempel være at tage på sightseeing.

Bo på lækre hoteller i Costa del Sol

Når du tager til Costa del Sol om vinteren, er der ikke lige så mange mennesker, som der er om sommeren. Det er derfor en god mulighed for dig for at bo på et af de bedre hoteller til en billigere pris. Det kan gøre, at du kan få et virkelig lækkert værelse, der ligger tættere på stranden.

Når du bor på hotel, kan du som regel vælge mellem hoteller, hvor der bare er morgenmad med i prisen, og hoteller hvor mad og drikkevarer er all inclusive. Det betyder, at der er mad hele tiden, og at du kan spise så meget, som du vil. Det er en god mulighed for dig for at spare nogle penge i forhold til at skulle gå ud og spise. Der er mange børnefamilier, der foretrækker all inclusive, fordi det er en nemmere løsning.

Med all inclusive kommer du dog ikke lige så meget ud at spise, og for nogle er det også en stor luksus, når de er ude at rejse. Det handler derfor om at vurdere, hvad der er vigtigt for dig.

Tag på sightseeing i regionen

Når du er i Costa del Sol om sommeren, er det ofte næsten for varmt til at tage på sightseeing. Der har du ikke rigtig lyst til andet end at ligge på stranden eller ved poolen med en stor kølig drink.

Når du er der om vinteren, og temperaturen er lavere, giver det mulighed for, at du kan komme på nogle flere ture. Det kan for eksempel være til den gamle smukke borg Alhambra, der er kendt verden om for sin fantastiske arkitektur. Borgen blev bygget i en periode, hvor Sydspanien var på mauriske hænder, og den er derfor meget anderledes end andre bygninger i landet.