Sådan finder du de helt rigtige vinterdæk

Vinteren er over os, og det betyder vinterdæk på bilen. Jeg er personligt en af dem, som ikke altid får skiftet til vinterdæk, fordi vores vintre har været så milde. Det kan man ikke just sige om vinteren i år. Derfor er det bare med at komme afsted og finde et sæt til bilen.

Men hvordan er det nu lige med vinterdæk? Hvilke mærker er gode, kan man købe brugte, og hvad skal man egentlig være opmærksom på, hvis man køber brugte dæk? Alle de spørgsmål har jeg forsøgt at samle i denne lille mini guide til vinterdæk.

Det er trods alt i alles interesse, at alle er godt klædt på til de sneklædte veje. Så er du en af dem, som er i tvivl. Så læs med her – måske du kan lære en ting eller to om vinterdæk. Så er du godt klædt på til vinteren fremover.

 

De bedste dækproducenter

Når det kommer til at udpege de bedste dækproducenter, så vil der selvfølgelig altid være delte meninger om, hvilke producenter, der er de bedste. Det skal der også være plads til. Jeg har lagt vægt på kvalitet. Hvis du gerne vil have billige vinterdæk herhjemme til en god kvalitet, så er det bestemt også en mulighed. Bare henvend dig til din lokale mekaniker – de har helt sikkert nogle kvalitetsdæk på lager til dig.

Her kommer mine tre favoritter:

 

Detail of the tire on winter road

Michelin:

Man kan ikke sige bildæk uden at sige Michelin. Michelin har et stort salg af dæk i hele verden, og kan derfor bryste sig af at være nogle af de absolut største på markedet. Michelin har dæk til både tørre og glatte veje og har fået gennemgående gode anmeldelser hos både almindelige bilister og professionelle motorkører. Helt sikkert en af mine favoritter og værd at overveje.

 

Bridgestone:

Bridgestone ejer også Firestone. De er mest kendt for deres ’regnvejrs dæk’ i motorsporten, hvor deres dæk sikrer vejgreb ved hastigheder helt op til 225 km/t. De er i den dyre ende af prisklassen, men de har nogle af de bedste dæk på markedet, det er der ingen tvivl om.

 

Goodyear:

En af verdens største producenter af dæk. De er helt sikkert i samme kategori som Bridgestine og Michelin. En ulempe er, at de er ofte en smule dyrere. Goodyear er kendte for at have et rigtig godt vejgreb i alt slags vejr, og bruges derfor ofte af mennesker, der pendler meget eller tager på bilferie.

 

Hvad med brugte dæk?

Du kan i princippet godt købe brugte dæk. Men jeg vil anbefale at købe dem nye, så du ved, de intet fejler. Køber du alligevel brugt, så husk at tjekke mønstret. Dækmønsteret må ikke være ret slidt ned på vinterdæk, så mister de hurtigt deres vejgreb og bliver farlige at køre i. Så mister vinterdækkene hele deres funktion, kan man sige. Så pas på, og er du i tvivl så bliv på den sikre side og køb nyt.

 

Din mekaniker er der for at hjælpe dig

Er du i tvivl om, hvilke dæk der er de rigtige for dig? Så husk at mekanikere er uddannede til at guide dig i, hvilke dæk der kan føre dig og din bil sikkert og trygt gennem vinteren. Snevejr og slud er ikke for sjovt, så er du det mindste i tvivl så tag på værksted. De vil helt sikkert hjælpe dig igennem, hvis du ikke ved, hvilke dæk du skal have på. God fornøjelse med dine vinterdæk!